Koncerner med selskaber i skattelylande bliver ramt af markant hårdere beskatning
Brugen af skattelylande går ikke kun udover beholdningen i statskassen. Det skader også skattemoralen i samfundet og den grundlæggende tillid til, at alle betaler den rigtige skat. Derfor har folketinget den 20. april 2021 vedtaget L150, en lov som har til hensigt at begrænse brugen af skattelylande.
Loven får virkning fra den 1. juli 2021.
1. Intet fradrag for betalinger til skattely
Med loven indføres en regel om, at der ikke er fradrag for handelsmæssige og økonomiske transaktioner, der enten direkte eller indirekte betales til en modtager hjemmehørende i lande på EU’s sortliste*. Derudover skal kontrollerede transaktioner fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet, således at priser og vilkår svarer til markedslignende transaktioner.
2. Udbytte beskattes med 44%
Ligeledes indføres skærpet beskatning af udbytte til 44%, hvis den retmæssige ejer er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der fremgår af EU’s sortliste*.
Baker Tilly
Vi gør opmærksom på, at ejere og selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i de omhandlende sortlistede stater, fremover vil blive beskattet markant hårdere.
Det er derfor oplagt, at undersøge muligheden for at omstrukturere eller likvidere omfattede selskaber i den kommende tid, således at koncernen undgår brandbeskatning.
Med lovændringen kan der være en risiko for at ”manglende” kontrollerede transaktioner bliver fastsat af myndighederne, da transaktionen kan anses som værende et tilskud.
Det er vores erfaring, at Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis der er tale om en transaktion, hvor koncernen eksempelvis mangler afregning af renter eller en serviceydelse e.l., i de tilfælde, hvor uafhængige parter ville have opkrævet en rente eller betaling under tilsvarende omstændigheder.
Hos Baker Tilly står vi klar til at hjælpe jeres koncern med en gennemgang af jeres transaktioner med henblik på en risikoafdækning, samt en drøftelse af jeres nuværende koncernstruktur og mulige ændringer.
Derfor er det vigtigt, at transaktioner gennemføres med de pågældende lande, selv om det udløser dobbeltbeskatning for koncernen. Det skyldes, at tilskuddet må forventes at blive beskattet hårdere, end ved koncernens dobbeltbeskatning, som konsekvens af manglende fradragsret for betalinger.
*) EU’s sortliste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner (pr. 1. januar 2024):
Amerikansk Samoa, Anguilla, Antigua og Barbuda, Bahamas, Belize, Fiji, Guam, Palau, Panama, Rusland, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, Turks- og Caicosøerne, US Virgin Islands, Vanuatu.
Relateret indhold
