Pexels ryank 20875080

Undgå dyre fejl i dit generationsskifte - Få styr på værdiansættelsen

Amanda Østerby 23. feb. 2026

Skatterådet har for nylig offentliggjort en række bindende svar, som giver et langt tydeligere billede af, hvornår du kan – og ikke kan – bruge den skematiske værdiansættelsesmodel ved overdragelse af aktier og anparter. Afgørelserne viser, at modellen er et stærkt værktøj, men også at den kun holder, når tallene bag faktisk afspejler virkeligheden.

Hvornår har du retskrav på at bruge modellen?

Du har retskrav på den skematiske værdiansættelse, når du overdrager aktier eller anparter mellem nærtstående – typisk i forbindelse med et generationsskifte.

Hvis betingelserne er opfyldt:

  • kan du lægge den skematiske værdi til grund
  • kan Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke tilsidesætte værdiansættelsen

Det skaber ro og forudsigelighed i processen.

Hvornår kan modellen også bruges – selv uden retskrav?

De nye afgørelser viser, at modellen i nogle situationer også kan anvendes ved overdragelser mellem selskaber, selvom der ikke er retskrav. Det kræver dog, at den skematiske værdi reelt afspejler handelsværdien.

I en nyere sag om kapitalforhøjelse mellem interesseforbundne selskaber accepterede Skatterådet modellen, fordi de bogførte værdier faktisk svarede til markedsværdierne.

Hvornår kan du ikke bruge modellen?

Der er to typiske situationer, hvor modellen falder igennem:

  1. Når aktiverne ikke afspejler den reelle handelsværdi
    F.eks hvis virksomheden ejer fast ejendom, udviklingsprojekter eller andre aktiver, der er bogført til forældede værdier. Så bliver den skematiske beregning misvisende.
     

  2. Når virksomhedens forhold har ændret sig væsentligt
    Hvis du kort før en overdragelse har købt ejendom, ombygget, udvidet aktiviteter eller ændret kapitalstrukturen, vil de historiske regnskabstal ofte være forældede. I sådanne tilfælde kræver Skattestyrelsen reguleringer, før modellen kan bruges – også selvom der er retskrav.

Gode råd

  • Sørg for, at regnskabstallene afspejler virksomhedens faktiske værdier.
  • Vær ekstra opmærksom på fast ejendom, udviklingsprojekter og aktiver med væsentlige værdistigninger.
  • Overvej reguleringer, hvis virksomheden har ændret sig markant siden sidste regnskabsår.
  • Ved overdragelser mellem selskaber: Tjek om den skematiske værdi også rammer handelsværdien.
  • Tag en specialist med tidligt i processen – det forebygger ubehagelige overraskelser.

Har du brug for hjælp?

Vi kan hjælpe dig med at vurdere, om den skematiske værdiansættelse kan bruges i netop din situation og sikre, at tallene bag er retvisende. Vi rådgiver om værdier, reguleringer, dokumentation og de skattemæssige konsekvenser – både ved generationsskifte og ved transaktioner mellem selskaber.

Kontakt en af vores specialister i skat
Photo of John Cederskjold Kierans
John Cederskjold Kierans
Director, Tax
Photo of Ida Helena Gert Jensen
Ida Helena Gert Jensen
Partner, Tax
Photo of Amanda Østerby
Amanda Østerby
Senior Consultant, Tax
Photo of Rasmus Kjærgaard Nielsen
Rasmus Kjærgaard Nielsen
Partner, Tax

Relateret indhold

Artikel Erhvervs- og selskabsskat Ejendomsselskaber
Rasmus Kjærgaard Nielsen 23. feb. 2026
Artikel Erhvervs- og selskabsskat Detailhandel Professionel services
Mathilde Aaker Jensen John Cederskjold Kierans 23. feb. 2026
Artikel Erhvervs- og selskabsskat
John Cederskjold Kierans 15. jan. 2026
Artikel Erhvervs- og selskabsskat K/S - rådgivning og optimering Virksomhedsskatteordning
John Cederskjold Kierans 15. jan. 2026
Artikel Erhvervs- og selskabsskat
Pernille Pless 15. jan. 2026
Artikel Personskat Erhvervs- og selskabsskat Ejendomsselskaber
John Cederskjold Kierans Amanda Østerby 18. dec. 2025
Artikel Erhvervs- og selskabsskat
John Cederskjold Kierans 18. dec. 2025
Artikel Personskat Erhvervs- og selskabsskat Virksomhedsskatteordning
John Cederskjold Kierans Mathilde Aaker Jensen 8. dec. 2025
Artikel Generationsskifte / ejerskifte Salgsmodning
Gert Mortensen 9. sep. 2025
Artikel Generationsskifte / ejerskifte
Gert Mortensen 4. sep. 2025
Få seneste nyt fra Baker Tilly
Tilmeld dig Baker Tilly News