Pexels markusspiske 131773 kvadrat

Nye momsregler ændrer væsentligt på uddannelses- og undervisningsområdet

Skattestyrelsen offentliggjorde den 22. august 2025 tre styresignaler, som får væsentlig betydning for store dele af uddannelsessektoren. Styresignalerne træder i kraft 1. januar 2026. Derudover er der en lovændring på vej, som ligeledes får virkning fra 1. januar 2026.

Ændringerne kan kort skitseres som følger:

  • Fremover vil der stort set kun være fuld momsfritagelse for det ordinære uddannelsessystem, herunder folkeskoler, gymnasier, erhvervsfaglige uddannelser, universiteter, friskoler, efterskoler, masteruddannelser og tilsvarende uddannelser.
     
  • Aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter vil være momsfritaget for den del af deres kursusudbud, som berettiger til tilskud efter folkeoplysningsloven. 
     
  • Øvrige skoler, kursusvirksomheder m.fl., der udbyder specialiseret undervisning, vil helt eller delvist blive omfattet af momspligt. Det gælder blandt andet:
    • Fitnesscentres holdtræning og personlige træning
    • Danseskoler
    • Private virksomheders udbud af fx yogaundervisning, retreats og lignende
    • Kunstkurser, keramikkurser og andre former for kreative kurser
    • Sprogkurser og kurser i sang, drama mv.
    • Enkeltfagsundervisning, fx:
      • En højskoles familiekurser i sommerperioden
      • En selvstændig erhvervsdrivende, der underviser i enkeltfag på en skole eller anden uddannelsesinstitution, selv om skolen/institutionen er momsfritaget

Den kommende lovændring vil betyde, at kurser med karakter af fritidsundervisning – herunder holdtræning i fitnesscentre, yoga samt formentlig keramik- og strikkekurser – bliver fritaget for moms, hvis deltagerne er under 30 år. For deltagere på 30 år og derover skal der opkræves moms. Til gengæld lægges der op til, at disse deltagere kan få skattemæssigt fradrag for udgiften. Den præcise afgrænsning af omfattede kurser må afvente Skatteministeriets lovforslag.

Derudover kommer der en række mindre ændringer, herunder en lempelse for faglig uddannelse og undervisning.

Ændringerne er meget vidtgående og stiller store krav til undervisnings- og uddannelsessektoren. Det bliver nødvendigt at vurdere både de økonomiske og administrative konsekvenser i forhold til moms og lønsumsafgift. I mange tilfælde skal der foretages konkrete vurderinger af de enkelte undervisningsforløb. Den kommende lovændring kan også give udfordringer med at dokumentere deltagernes alder.

Har du spørgsmål?

Kontakt en af vores revisorer, eller tag direkte fat i Søren Engers Pedersen eller Christina Randa Hvid i vores skatteafdeling for at få vurderet konsekvenserne for din virksomhed.

Moms

Hvis du har brug for moms-ekspertise, står vores team klar til at hjælpe med at sikre overholdelse af moms-regler.

Kontakt vores momsspecialister
Photo of Søren Engers
Søren Engers
Momsdirektør
Photo of Christina Randa Hvid
Christina Randa Hvid
Manager, Audit & VAT
Baker Tilly News
Få direkte adgang til de nyeste tendenser, branchespecifikke indsigter og skarpe analyser – leveret direkte til din indbakke. Med Baker Tilly News holder du dig opdateret på relevante nyheder, kommende events og spændende karrieremuligheder hos Baker Tilly Denmark.

Relateret indhold

Nyhed Moms
Søren Engers Christina Randa Hvid 9. okt. 2025
Nyhed Moms Ejendomsselskaber Produktionsvirksomheder
Søren Engers Christina Randa Hvid 25. sep. 2025
Nyhed Moms Professionel services
Christina Randa Hvid 28. aug. 2025
Nyhed Erhvervs- og selskabsskat Moms Ejendomsselskaber Produktionsvirksomheder Professionel services
Ida Helena Gert Jensen John Cederskjold Kierans 3. okt. 2024
Nyhed Rådgivning Moms Entreprenører Professionel services
Søren Engers 14. jun. 2024
Nyhed Rådgivning Skat Moms Ejendomsselskaber Entreprenører Professionel services
Jeanette Bjørk Kolding 22. jun. 2023
Nyhed Rådgivning Moms
Søren Engers 10. jul. 2021
Nyhed Rådgivning Moms
Søren Engers 2. jul. 2021
Nyhed Moms
Søren Engers 4. apr. 2019
Now, for tomorrow
Vi tror på styrken i gode relationer. Lad os møde fremtiden sammen.
Kontakt os i dag