Pexels pixabay 416320 kvadrat

Bestyrelseshonorarer uden moms – ny praksis gælder fra december 2025

Christina Randa Hvid 28. aug. 2025

Skattestyrelsen ændrer praksis med virkning fra december 2025. Bestyrelseshonorarer, som i dag faktureres med tillæg af moms, skal fremover vurderes konkret, men konklusionen vil i langt de fleste tilfælde blive, at honoraret ikke er momspligtigt.

Praksisændringen bygger på et bindende svar fra Skatterådet (SKM2025.296.SR) og to EU-domme.

Hvad ændres?

  1. Bestyrelsesmedlemmer anses ikke for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende

  2. Honorarer kan ikke faktureres med moms.

Tidligere har advokater, konsulenter og visse professionelle bestyrelsesmedlemmer kunnet fakturere honorarer med moms. Det ophører nu, medmindre dele af honoraret reelt dækker over konsulentarbejde.

Hvad betyder det for bestyrelsesmedlemmer?

  • Fakturerer du i dag med moms, skal du vurdere, om det fortsat kan ske – det vil sjældent være tilfældet

  • Honorarer uden moms giver ikke momsfradrag for udgifter, der direkte vedrører bestyrelsesarbejdet

  • Der kan blive behov for vurdering af momsfradragsretten skønsmæssigt, efter momslovens § 38, stk. 2.

Skatteretlig praksis er fortsat restriktiv. Bestyrelseshonorarer er som hovedregel A-indkomst, og kan kun i særlige tilfælde indgå i selvstændig virksomhed, typisk hvis hvervet udspringer af tidligere konsulentarbejde i det konkrete selskab. Ændringen af den momsmæssige praksis har ikke betydning for den skattemæssige vurdering.

Hvis hidtidig momspraksis har været til ugunst, kan der søges om genoptagelse af momsperioder (dog maksimalt 3 år tilbage). Det er især relevant for fonde, foreninger og andre ikke-momspligtige virksomheder, der kan få tilbagebetalt opkrævet moms.

Hvad skal du gøre nu?

  • Afklar om du fremover skal fakturere med eller uden moms

  • Overvej genoptagelse, hvis der er betalt moms unødigt

  • Drøft konsekvenserne med virksomheden eller rådgiver, hvis honoraret tidligere er faktureret med moms.

Kontakt os

Har du spørgsmål til, hvordan ændringen påvirker dig? Ræk endelig ud til moms-specialisterne, hvis du har behov for yderligere input.

Moms

Hvis du har brug for moms-ekspertise, står vores team klar til at hjælpe med at sikre overholdelse af moms-regler.

Kontakt vores momsspecialister
Photo of Christina Randa Hvid
Christina Randa Hvid
Manager, Audit & VAT
Photo of Søren Engers
Søren Engers
Momsdirektør
Baker Tilly News
Få direkte adgang til de nyeste tendenser, branchespecifikke indsigter og skarpe analyser – leveret direkte til din indbakke. Med Baker Tilly News holder du dig opdateret på relevante nyheder, kommende events og spændende karrieremuligheder hos Baker Tilly Denmark.

Relateret indhold

Nyhed Moms
Søren Engers Christina Randa Hvid 9. okt. 2025
Nyhed Moms Ejendomsselskaber Produktionsvirksomheder
Søren Engers Christina Randa Hvid 25. sep. 2025
Nyhed Moms
Søren Engers Christina Randa Hvid 26. aug. 2025
Nyhed Erhvervs- og selskabsskat Moms Ejendomsselskaber Produktionsvirksomheder Professionel services
Ida Helena Gert Jensen John Cederskjold Kierans 3. okt. 2024
Nyhed Rådgivning Moms Entreprenører Professionel services
Søren Engers 14. jun. 2024
Nyhed Rådgivning Skat Moms Ejendomsselskaber Entreprenører Professionel services
Jeanette Bjørk Kolding 22. jun. 2023
Nyhed Rådgivning Moms
Søren Engers 10. jul. 2021
Nyhed Rådgivning Moms
Søren Engers 2. jul. 2021
Nyhed Moms
Søren Engers 4. apr. 2019
Nyhed Personskat Erhvervs- og selskabsskat Entreprenører Professionel services
Amanda Østerby 3. jun. 2025
Now, for tomorrow
Vi tror på styrken i gode relationer. Lad os møde fremtiden sammen.
Kontakt os i dag