Din guide til den nye Ferielov

Den nye Ferielov træder i kraft den 1. september 2020, men har konsekvenser for alle virksomheder allerede fra 1. september 2019, hvor en overgangsordning træder i kraft. Nedenfor er samlet de 11 væsentligste punkter, som samlet vil give en forståelse for overgangen til den nye Ferielov.

1. Baggrund

Den nye Ferielov er resultatet af et krav fra EU Kommissionen tilbage i september 2014. Kommissionen mente ikke, at den daværende Ferielov var i overensstemmelse med EU-retten.

2. Den nye Ferielov

Den nye Ferielov træder i kraft den 1. september 2020, og bygger på et princip om samtidighedsferie, hvor ferie kan afholdes løbende med, at den optjenes.
Ferieoptjeningsperioden er fra den 1. september 20x1 til 31. august 20x2 (12 mdr.), mens ferieåret er fra den 1. september 20x1 til 31. december 20x2 (16. mdr.).

3. Overgangsordningen

Der kommer et overgangsår fra 1. september 2019 til 31. august 2020, for at skifte fra den gamle Ferielov med forskudt ferie, til den nye Ferielov med samtidighedsferie. Optjeningsåret 2018, og ferieåret 2019/2020, er det sidste normale efter den gamle Ferielov. Optjeningsåret 2019 bliver kortet af, og ferien herfra kan holdes i et forkortet ferieår fra 1. maj 2020 til 30. september 2020.

Efter det korte optjeningssår kommer så overgangsåret. Feriepenge, der er optjent i overgangsåret, bliver til en ny opsparing for lønmodtagerne og skal indberettes til Lønmodtagernes Feriemidler (Feriefonden).

4. Lønmodtagernes Feriemidler (Feriefonden)

Feriefonden er en ny fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som har til formål at forvalte feriepengene fra overgangsåret. Virksomheder har mulighed for indbetaling til fonden, eller at forvalte feriepenge fra overgangsåret selv med en årlig indeksregulering. Stillingtagen til indbetaling, kontra selvforvaltning, sker første gang den 31. august 2020.

Der må ikke udbetales feriepenge for overgangsåret til medarbejdere. Heller ikke ved f.eks. pensionering, førtidspensionering og udrejse. Feriefonden udbetaler som udgangspunkt opsparingen til lønmodtageren ved folkepensionsalderen.

Der skal alene opgøres en forpligtelse overfor Feriefonden vedrørende medarbejdere, der er månedslønnede. Direktører er ikke omfattet af Ferieloven, og skal ikke indgå i forpligtelsen overfor Feriefonden (ej heller, hvis direktørkontrakt regulerer for, at direktøren er omfattet af Ferielovens regler).

5. Nye på arbejdsmarkedet

Nye på arbejdsmarkedet kan få op til 8,3 feriedage udbetalt fra Feriefonden (vedrørende den del, som optjenes i overgangsperioden fra 1. september 2019 – 31. december 2019) til brug for afholdelse i den forkortede ferieafholdelsesperiode 1. maj 2020 – 30. september 2020.

6. Indberetninger og stillingtagen

I sommeren 2021 får virksomheder første gang brev om, at der skal tages stilling til, hvordan man vil betale til Feriefonden. Samtidig skal der betales for de medarbejdere, der allerede har nået folkepensionsalderen, eller forladt arbejdsmarkedet.

Hvis virksomheden vælger at beholde feriepengene i virksomheden - helt eller delvist - er det mod en årlig indeksering, der beregnes på baggrund af det beløb, som virksomheden har valgt at beholde. Indekseringen afspejler lønudviklingen det foregående år, og fastsættes én gang årligt inden den 31. maj. Det koster altså noget at beholde pengene.

Beholder virksomheden feriepengene fra overgangsåret, skal virksomheden herefter hvert år bekræfte, at de fortsat vil beholde dem. Samtidig skal virksomheden foretage indbetaling for de medarbejdere, der har fået pengene udbetalt i løbet af det sidste år. Det vil fortsætte, indtil virksomheden ikke længere har en forpligtelse overfor Feriefonden.

Selvom virksomheden har valgt at forvalte feriepengene selv, så kan virksomheden altid vælge at betale feriepengene til Feriefonden, f.eks. når en medarbejder fratræder.

7. Ferietillæg

Medarbejdere med ret til ferie med løn vil fortsat have ret til ferietillæg på 1%.

Virksomheder kan vælge 2 udbetalingsmåder:

1. Udbetaling med lønnen 2 gange årligt

• Optjent i perioden 1. september – 31. maj => udbetales med maj lønnen
• Optjent i perioden 1. juni – 31. august => udbetales med august lønnen

2. Udbetaling når ferie afholdes (udbetaling af den andel, som vedrører den planlagte ferie).

8. Forskudsferie og ej afholdt ferie

Den nye Ferielov giver mulighed for afholdelse af ferie, før den reelt er optjent. Dette aftales mellem arbejdsgiver og medarbejder. Optjent ferie udover 4 uger, som ikke er afholdt, udbetales efter ferieårets udløb, eller ved aftale overføres til næste ferieår.

9. Timelønnede

Den nye Ferielov har begrænsede konsekvenser i relation til timelønnede medarbejdere. Virksomheder med timelønnede, der løbende foretager indbetaling til FerieKonto, vil blive påvirket negativt på likviditeten af overgangen til samtidighedsferie, idet disse virksomheder fremover skal afregne feriegodtgørelse til FerieKonto månedligt, mod tidligere kvartalsvis. Virksomheder, der selv opbevarer de timelønnedes feriemidler i virksomheden, vil også få en negativ likviditetspåvirkning, når ferieudbetalingerne fremrykkes.

10. Opgørelse af feriepengeforpligtigelse

Fra og med startdato for overgangsordningen den 1. september 2019 er der krav om, at feriepengeforpligtelsen opgøres efter den konkrete metode, hvor forpligtelsen opgøres specifikt pr. medarbejder. Den summariske metode, hvor virksomhedens samlede feriepengeforpligtelse opgøres på baggrund af en procentandel af den ferieberettigede løn, må ikke længere anvendes.

11. Effekt på regnskaber med regnskabsaflæggelse fra og med 1. september 2019

I regnskabet for 2019 vil der fremgå følgende poster i balancen vedrørende feriepengeforpligtelse:

• Skyldige feriepenge (timelønnede)
• Feriepengeforpligtelse (månedslønnede)
• Feriepengetilgodehavende (månedslønnede) hvis, der er betalt ferie forud
• Skyldigt ferietillæg (månedslønnede)
• Skyldige feriepenge fra overgangsåret til Feriefonden (månedslønnede)

Kontakt os, hvis du vil vide mere om implementeringen og konsekvenserne af den nye Ferielov i din virksomhed og i dit regnskab, eller hvis du har behov for anbefalinger omkring de valg, som reglerne giver mulighed for.