Kickstart din karriere i Corporate Law & Compliance

København
Bliv en del af teamet
Er du vores nye kollega?

Er du struktureret og omstillingsparat, og har du fokus på detaljen? Vil du være en del af en inspirerende arbejdsplads, hvor du skal være med til at få maskineriet til at køre rundt?

Vores Corporate Law & Compliance afdeling har masser at se til, og har derfor brug for en kollega mere til at løfte opgaverne. Opstart er ønskeligt 1. november 2025 eller snarest derefter.

Corporate Law & Compliance

Afdelingen er en vigtig kernefunktion i Baker Tilly, da den er første step, når vi får nye kunder, eller når der sker væsentlige ændringer hos vores eksisterende kunder. Området er i en rivende udvikling, både på grund af ny lovgivning, men også fordi vi hele tiden udvikler nye processer til håndtering og efterlevelse af gældende lovgivning. Du vil derfor få en vigtig og central rolle i virksomheden, hvor du i takt med, at du får mere viden også vil få større ansvar og kontaktflade både internt og direkte til vores kunder.

Teamet er i dag på tre personer, og ledes af Britta, der har mange års erfaring og viden inden for blandt andet selskabsret, compliance og ikke mindst erfaring med vores branche. Som ny kollega i Baker Tilly får du en buddy, som vil sikre din opstart og oplæring den første tid.

Baker Tilly

Vi er et revisions- og rådgivningsfirma, der tilbyder alle branchespecialiserede ydelser inden for revision, skat, rådgivning, erhvervsservice, digitalisering og corporate finance. Vi er en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. I Baker Tilly er vi ca. 175 kolleger fordelt på vores kontorer i København, Odense og Sorø.

Som vores nye kollega vil du berøre opgaver som:

  • Forestå kunde-onboardingprocessen, herunder direkte kundekontakt.

  • Forestå indledende undersøgelser om kunden og indhentning af relevante KYC-oplysninger hos vores partnere.

  • Udfyldelse og indhentning af oplysninger ift. lovgivningen om hvidvask i PENNEO KYC.

  • Lettere selskabsretlige opgaver, herunder forestå ændring af revisor, ledelse, udbytteudlodning, opdatering af ejerbøger mv.

  • Forestå selskabsretlige registreringer på VIRK.

  • Korrespondance, arkiveringsopgaver, kopiering, fakturering, øvrige forefaldne kontorrelaterede opgaver mv.

Hvis du kan sætte flueben ved nedenstående, er vi muligvis det rette match:

  • Du har som min. en HHX og måske 1-3 års erfaring fra en stilling med administrative opgaver, evt. fra et advokatkontor.

  • Du har ordenssans, evner at overholde deadlines og trives i travle perioder.

  • Du har ben i næsen og er ikke bleg for at tage den faglige diskussion.

  • Du har forståelse for at sortere og prioritere dine opgaver, og du kan jonglere med flere bolde i luften.

  • Du har ekstremt gode formuleringsevner skriftligt.

  • Du kan begå dig på engelsk og er klar på at tage en engelsk dialog.

  • Du trives i en rolle, hvor der skal kommunikeres og samarbejdes med ledere og partnere.

  • Du har interesse i jurarelaterede opgaver og sikring af, at gældende lovgivning overholdes.

Ansøgningsproces

Vi ønsker ikke en traditionel ansøgning, men at du via Søg stillingen besvarer tre spørgsmål. Derudover skal der vedhæftes et opdateret CV samt seneste uddannelsesdokumenter. Vi indkalder løbende til samtaler og ansættelse er hurtigst muligt og efter aftale. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Recruitment Manager, Ida Ytterberg Jessen på tlf. 3073 0658 eller mail ije@bakertilly.dk

I Baker Tilly tror vi på, at mangfoldighed styrker både fællesskabet og kvaliteten af vores arbejde. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede – uanset køn, etnisk baggrund, religion, seksuel orientering eller handicap – til at søge stillingen. 

Som en del af ansættelsesprocessen indhenter vi straffeattest.

Om os

Baker Tilly er et revisions- og rådgivningsfirma, der tilbyder alle branchespecialiserede ydelser inden for revision, skat, rådgivning, moms, business service outsourcing og Corporate Finance.

Er du vores nye kollega i Corporate Law & Compliance?
Kontakt
Photo of Ida Ytterberg Jessen
Ida Ytterberg Jessen
Recruitment Manager, People & Culture

Kontor lokation

Revisor i København – Rådgivning, skat og revision for virksomheder på Sjælland
Poul Bundgaards Vej 1 DK-2500 Valby