Økonomisystem og ERP
Økonomisystemet er hjertet i forretningen, fordi det styrer og organiserer de mest centrale dele af indtjeningen. Det er derfor vigtigt, at du har et økonomisystem, der passer til din forretning. Er det for stort, er det for dyrt. Er det for småt, er du nødt til at håndtere kritiske processer manuelt eller i Excel. Men hvad gør et økonomisystem lige tilpas? Og hvornår bliver det til et Enterprise Resource Planning system (ERP)?
Hos Baker Tilly kender vi de gængse økonomisystemer på markedet. Vi ved, hvad deres styrker er, og hvornår du bør overveje at skifte. Det kan f.eks. være dikteret af, hvornår du har for mange transaktioner til dit nuværende system, eller når du har brug for bedre varestyring eller automatisk indkøb. Der er flere årsager til, at virksomheder gror fra deres økonomisystem og har brug for et nyt, men ofte er en god indikator på, at det er tid til en snak, at Excel-arkene er ved at vokse dem over hovedet. Systemet er simpelthen ikke stærkt nok til alle de dataprocesser, virksomheden har brug for.
Tag gerne fat i os for en gratis og uforpligtende samtale om, hvorfor I ikke er tilfredse med jeres nuværende, eller hvad der kunne være anderledes med et nyt økonomisystem eller ERP.Vi hjælper med at optegne centrale kerneprocesser i virksomheden, så vi ved, hvad det er, et nyt system skal passe til. Dernæst rådgiver vi i forhold til hvilke systemer, der vil kunne løse jeres udfordringer - og hjælper jer godt på vej mod en succesfuld implementering ved at definere krav og business case.
Vi fungerer gerne både som primær rådgiver på projektet - eller som en second opinion, du kan stole på.