Vil du stå i spidsen for Baker Tillys faglige afdeling?

Faglig ansvarlig Oprettet: 7. maj 2025 Ref: Faglig ansvarlig til Baker Tilly

Er du revisor med erfaring inden for fagligt arbejde? Er du nysgerrig på at have ansvaret for udviklingen af Baker Tillys faglige afdeling? Ønsker du en mere fleksibel hverdag, hvor høj- og lavsæson ikke har den samme betydning? Så læs videre her:

Faglig ansvarlig til Baker Tilly

Vores fortsatte vækst åbner nye muligheder, og vi er nu på udkig efter en dygtig revisor, der skal stå i spidsen for videreudviklingen og driften i vores faglige afdeling.

Funktionen varetages i dag af en partner, men grundet vores vokseværk – og behovet for et fortsat stigende fokus på kvalitet, compliance, arbejdsmetoder og udvikling – søger vi en faglig ansvarlig, der skal sidde med ansvaret for, at fagligheden er i top.

Du har formentlig allerede beskæftiget dig med det faglige område og har måske ambitionerne om at sidde med det fulde ansvar. Eller også ønsker du en rolle med mere fleksibilitet og selvstændighed.

Stillingen dækker vores kontorer i København, Sorø og Odense, og du kan have din daglige base på det kontor, der passer dig bedst. Du skal dog være indstillet på lejlighedsvis tilstedeværelse på de øvrige kontorer. 

Dine opgaver vil b.la. omfatte:

  • At være ansvarlig for vores interne kvalitetssikringssystem, herunder drift og udvikling heraf (ISQM) samt gennemførsel af selvevaluering

  • Håndtere processen for intern kvalitetskontrol, herunder udarbejdelse af ledelsesafrapportering herpå

  • Procesoptimering af interne systemer og arbejdsgange

  • Faglig sparring og rådgivning til kolleger

  • Videreudvikling af Baker Tillys revisorfaglige løsninger inden for hvidvask samt etik og uafhængighed

  • Udvikling af arbejdsprogrammer og skabeloner, herunder dataanalyse og digitalisering

  • Intern undervisning af vores revisorer med henblik på faglig opdatering

  • Compliance i øvrigt

Faglig ansvarlig

Vi forstiller os, at du:

  • Har flere års erfaring med revision, og tidligere har beskæftiget dig med fagligt arbejde

  • Er uddannet Statsautoriseret Revisor

  • Trives i en selvstændig rolle med stort ansvar

  • Er kvalitetsbevidst, struktureret og servicemindet

Vi tilbyder:

  • En selvstændig og fleksibel rolle, du i høj grad selv er med til at forme

  • En arbejdsplads med en flad struktur – og kort vej fra tanke til handling

  • Et stærkt fællesskab præget af humor og høj faglighed

  • Gode muligheder for videreuddannelse og faglig udvikling

Er du nysgerrig på stillingen?

Send os blot et CV via ”Søg Stillingen”, så kontakter vi dig derefter. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan vores People & Culture Director, Katja Odder Erikstrup, kontaktes på tlf. +45 2270 2127 eller mail ker@bakertilly.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vil du vide mere om Baker Tilly?
Er du vores faglige ansvarlige i Baker Tilly?
Kontakt
Photo of Katja Odder Erikstrup
Katja Odder Erikstrup
Director, People & Culture