Inden revision fravælges, anbefaler vi, at ledelsen overvejer fravalget nøje og vurderer, hvem der faktisk anvender regnskabet. Der kan være flere gode grunde til at beholde revisionspligten, selvom der ikke er krav herom, da en revisionspåtegning tilfører årsregnskabet en værdi og tillid for brugerne.

Vi anbefaler, at ledelsen og kapitalejerne i den henseende overvejer, hvordan følgende interessenters holdning er til fravalg:


  • Er der kapitalejere, der ikke er involveret i den daglige drift?
  • Hvordan vil banken eller selskabets kreditorer stille sig?
  • Findes der eksterne bestyrelsesmedlemmer, som kan ifalde ansvar?
  • Vil selskabet skulle anvende et revideret årsregnskab f.eks. ved fremtidig salg eller ved nye lånemuligheder i banken eller fra eksterne investorer?
  • Vil eventuelle nye samarbejdspartnere skulle bruge årsregnskabet ved f.eks. kreditgodkendelse?


Overvejer du at fravælge revision, anbefaler vi, at du kontakter Baker Tilly for at få en nærmere drøftelse herom.