Nyt om kompensationspakker i forbindelse med Covid-19

6 / 8 / 2020

Coronaen har endnu ikke givet slip på Danmark hen over sommeren. Vi har derfor nyt vedrørende statens kompensationsordninger:

Der kan nu ansøges om:

  • Kompensation for en omsætningsnedgang på mindst 30% i perioden fra 9. juli – 8. august 2020 (nu en periode på i alt 5 mdr.),
  • Lønkompensation frem til og med 29. august,
  • Og fristen for ansøgning om kompensation for faste omkostninger er forlænget til 30. september 2020

Kompensation for nedgang i omsætning på minimum 30% for perioden 9. juli – 8. august 2020

Virksomheder, som oplever en nedgang i deres omsætning på mindst 30% i forhold til samme periode året før (1. juli – 31. juli 2019), og som i øvrigt opfylder ordningens øvrige betingelser (en gennemsnitlig månedlig omsætning på mindst 10.000 kr. og som har maksimalt 25 medarbejdere.), kan nu ansøge om at få kompensation for 90% af deres omsætningstab.

Hvis virksomheden har været tvunget til holde lukket, og den ikke har haft nogen omsætning, er det muligt at opnå fuld kompensation for omsætningstabet i den nævnte periode. Dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. ejer.

Ansøgningsfristen i forbindelse med kompensation for perioden 9. juli – 8. august er 30. september 2020. For tidligere kompensationsperioder er ansøgningsfristen 31. august 2020.

Lønkompensation frem til og med 29. august

Med den nye aftale om lønkompensation strækker perioden sig nu hen over sommerferien til og med 29. august 2020. Lønkompensationsordningen opretholdes ud over 29. august 2020 for virksomheder, som har holdt lukket som følge af forbud mod at holde åbent. For virksomheder omfattet af forbuddet ophører ordningen, når forbuddet ophæves.

I lønkompensationen for perioden fra 9. juli til den 29 august 2020 vil der blive modregnet 21 kalenderdage, hvor der ikke udbetales kompensation. I de 21 dage må dine ansatte fortsætte med at arbejde eller afholde ferie. Disse dage vil automatisk blive fratrukket i kompensationsopgørelsen, og du skal derfor ikke angive dem, når du ansøger.

Det er en forudsætning for at få andel i den forlængede lønkompensation, at din virksomhed også har modtaget kompensation for den forudgående periode fra 9. marts til og med 8. juni 2020.

Ansøgningsfristen for lønkompensationen for perioden frem til 29. august 2020 er den 20. september 2020.

Frist for ansøgning om kompensation for faste omkostninger forlænget til 30. september 2020

Virksomheder kan få kompensation for op til 80% af deres forventede faste omkostninger i perioden 9. marts til og med 8. juni eller 8. juli 2020 (3 eller 4 måneder).

Kompensationen forudsætter en omsætningsnedgang på mindst 35% i hele perioden eller, at virksomheden i en periode har haft forbud mod at holde åbent og derfor ikke har haft omsætning.

Har virksomheden haft forbud mod at holde åbent og således ikke haft omsætning, kan kompensationen udgøre 100% for lige præcis den periode.

En særlig kompensationsordning gælder for perioden 9. juli – 31. august 2020 for virksomheder, som er påvirket af Covid19-relaterede restriktioner, fx forbud mod at holde åbent, forsamlingsforbud mv. – se mere på https://www.bakertilly.dk/dk/services/covid-19-stotteordninger/kompensation-faste-udgifter-grundet-covid-19-restriktioner

Ansøgningsfristen for kompensation for faste omkostninger er forlænget til 30. september 2020.

Kontakt os

Vi har stor erfaring med rådgivningen i statens hjælpepakker mv. og du er velkommen til at kontakte os for en uformel snak om netop din situation.

Valby: +45 33 45 10 00 | Odense: +45 66 13 07 30 | Mail: info@bakertilly.dk

COVID-19 hjælpepakker

Mere information om COVID-19 tiltag

COVID-19 Information in English


Var informationen nyttig?

Ja | Nej

Tak for din feedback